The Mariinskij-teatret (russisk: Мариинский театр) er et historisk teater og koncerthus i St. Petersborg med opførsler af opera og ballet. Mariinskij-teatret åbnede i 1860 og blev hurtigt det førende koncerthus i Rusland i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor flere af de førende russiske komponister som Tjajkovskij, Mussorgskij og Rimskij-Korsakov havde premiere på deres værker. Under det meste af sovjet-æraen hed teatret Kirov Teatret. I dag er Mariinskij-teatret hjemsted for Mariinskijballetten, Mariinskij-operaen og Mariinskijorkesteret. Leder af teatret siden 1988 er dirigenten Valery Gergiev.
Teatret er opkaldt efter zarina Marija Fjodorovna (i Danmark kaldet Kejserinde Dagmar), der var hustru til zar Alexander 2.. Der er en buste af zarinden i teatrets hovedfoyer. Teatret har gennem tiden haft forskellige navne, alt efter de politiske vinde, der har blæst i landet:
| Fra | Til | Russisk | Dansk |
|---|---|---|---|
|
|
|
Императорский Мариинский театр | Kejserlige Mariinskij Teater |
|
|
|
Государственный академический театр оперы и балета | Statslige Akademiske Teater for Opera og Ballet |
|
|
|
Ленинградский государственный академический театр оперы и балета | Leningrad Statslige Akademsike Teater for Opera og Ballet |
|
|
|
Государственный академический театр оперы и балета имени С.М. Кирова | Kirov Statslige Akademiske Teater for Opera og Ballet |
|
|
|
Государственный aкадемический Мариинский театр | Statslige Akademiske Mariinsky Teater |
Teatrets bygning betegnes i daglig tale som Mariinskij Teatret. De forskellige kompagnier i teatret har bibeholdt navnet Kirov, der blev benyttet under sovjetæraen for at ære lederen af kommunistpartiet leder i Leningrad, Sergey Kirov (1886–1934).
De Kejserlige teater- opera- og ballettrupper i St. Petersborg blev grundlagt i 1783, på befaling af Katharina 2.. Forinden havde en italiensk ballettrup optrådt for det russiske hof siden begyndelsen af 1700-tallet. Ballet- og operaforestillinger blev opført på Karl Kniper Teatret i nær den nuværende Trebuebro ved Opstandelseskirken. Erimitageteatret, der var nabo til Vinterpaladset, blev benyttet til forestillinger for eliten, inviteret af zarinden.
En permanent teaterbygning for det nye kompagni af opera og ballet blev tegnet af den italienske arkitekt Antonio Rinaldi og blev indviet i 1783. Bygningen fik navnet Bolsjoj Kamenny Teatret (russisk: Большой Каменный Театр, (Det Store Sten Teater)) og var placeret på en plads, der ved indvielsen fik navnet Teaterpladsen. Begge navne - "Kamenny" (russisk for "sten") og "Bolsjoj" (russisk for "stor") - blev valgt for at adskille det nye teater fra den gamle og mindre træbygning. I 1836 blev Bolsjoj Kamenny Teatret renoveret efter et design af arkitekten Albert Cavos og var herefter hjemsted for Mariinskijballetten og den Kejserlige opera.
Den 29. januar 1849 åbnede på Teaterpladsen det russiske Ryttercirkus, der også var tegnet af Albert Cavos. Den nye bygning var designet til at også at kunne fungere som teater. Den nye cirkusbygning var opført i træ i den dengang moderne neo-byzantinske stil. Ti år senere brændte cirkusbygningen ned, og Albert Cavos stod for genopførelsen af et opera- og ballethus med den dengang største scene i verden. Med 1.625 pladser og et italiensk inspereret U-formet auditorium åbnede det nye teater den 2. oktober 1860 med en opførelse af operaen Livet for zaren. Det nye teater fik navnet Mariinsij efter Zarens hustru Marija Fjodorovna.
Mariinskijteatret og dets forløber, Bolsjoj Kamenny Teatret, havde premiere for mange operaer skrevet af Mikhail Glinka, Modest Mussorgskij og Pjotr Ilitj Tjajkovskij. På begæring af teatrets direktør Ivan Vsevolozhskij blev både balletten og operaen flyttet til Mariinskijteatret i 1870 og 1886, da Bolsjoj Kamenny Teatret ikke blev anset for tilstrækkeligt sikkert. I Mariinskijteatret blev i slutningen af 1800-tallet opført flere mesterværker af koreografen Marius Petipa, herunder opsætninger af Tornerose i 1890, Nøddeknækkeren i 1892, Raymonda i 1898 og den definitive opsætning af Svanesøen (med Lev Ivanov) i 1895.
Da teatret blev udset til hovedscenen for den kejserlige ballet og opera i 1886, blev der foretaget en gennemgribende renovering af teatret. På befaling af zar Alexander III blev der afholdt en overdådig indvielsesfest, hvorunder der blev opført den første ballet skrevet til opførelse på Mariinskijtreatret, Petipas De Magiske Piller, med musik af Ludwig Minkus.
Andre verdenspremierer omfatter Mussorgskijs opera Boris Godunov i 1874, Tjajkovskijs operaer Spar Dame i 1890 og Iolanta i 1892, Prokofjevs ballet Romeo og Julie i 1940 og Khatjaturjanss ballet Spartacus i 1956. Andre væsentlige produktioner omfatter Rimskij-Korsakovs opera Guldhanen i 1909 og Prokofjevs ballet Askepot i 1946 (med ballerinaen Natalya Dudinskaja).
Under chefdirigent Yuri Temirkanov (1976-1988) blev opført store innovative produktioner af både moderne og klassiske russiske operaer. Selvom operaen fungerede adskilt fra teatrets balletkompagni, har begge afdelinger siden 1988 været under ledelse af Valery Gergiev, der er kunstnerisk direktør for hele teatret.
Efter Sovjetunionens opløsning trådte operakompagniet ind i en ny æra. Gergievs har haft betydelig indflydelse i transformationen af operakompagniet og har etableret kontakter og samarbejder med mange af verdens førende operahuse, herunder Royal Opera House, Covent Garden, Metropolitan Opera, Opéra Bastille, La Scala, La Fenice, Israels Opera, Washington National Opera og San Francisco Opera. Operakompagniet ved Mariinskij-teatret giver jævnligt gæsteoptrædender ved disse operaer.
Gergiev har også været innovativ i forhold til russisk opera: i 1989 blev arrangeret en Mussorgskij-festival med forestillinger med Mussorgskijs samlede operaværker. Tilsvarende har mange af Prokofjevs operaer været opført siden slutningen af 1990'erne. Operaer af ikke-russiske komponister blev begyndt at blive opført på originalsprogene, hvilket hjalp operakompagniet til at kunne inkorporere internationale trends. Gergiev stod endvidere i 1993 bag etableringen af den årlige Hvide Nat Festival i Sankt Petersborg, hvilket ligeledes udbyggede teatrets position på den internationale operascene.
I dag tæller kompagniet 22 sopraner, 13 mezzo-sopraner, 23
