Vikingeskibsmuseet (officielt kaldet Vikingskipshuset) er et kulturhistorisk museum i Bygdøy i Oslo. Museet udstiller gravfundene fra Tune, Gokstadhaugen i Sandefjord, Oseberghøgen og Borrehøgen. I tillæg til Tuneskibet, Gokstadskibet og Osebergskibet findes flere af genstandene fra Osebergfundet, bl.a. vognen, senge, slæder, bøtter, dyrehovedudskæringer, billedtæpper og teltstænger. Museet er en del af Kulturhistorisk museum, som er underlagt Universitetet i Oslo
I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev de store skibsgrave fra vikingtiden udgravet, og de rige fund af skibe og gravudstyr blev taget hånd om af Universitetets Oldsaksamling. Gokstadskibet og Osebergskibet blev placeret i midlertidige skure bag Universitetsbygningerne under svært dårlige bevaringsforhold. Spørgsmålet om hvor de skulle udstilles permanent var et hedt debatemne i årene efter fundet af Osebergskibet i 1903 og udgravningerne i årene som fulgte.
Et forslag om at placere dem i udsprængte haller under Nisseberget lige ved det nyopførte Historisk Museum fik stor tilslutning. Det blev lanceret af arkitekt Fritz Holland i 1905 og publiceret i dagspressen og i 1907 i Teknisk Ugeblad. Hollands projekt har påfaldende lighed med det vikingskibhus som senere blev realiseret. Modstanderne, anført af Oldsaksamlingens leder, professor Gabriel Gustafson, gik sejrende ud af striden, og planerne om Hollands "Vikingehal" blev endelig skrinlagt i 1912.
Professor Gustafssons plan var at lade en permanent bygning til vikingskibene danne kernen i et stort arkæologisk museum, hvor alle skattene fra vikingtid og middelalder skulle samles i et stort anlæg, praktisk lokaliseret på nabotomten til Norsk Folkemuseum. I 1916 besluttede Stortinget at Gustafsons vikingskibmuseum skulle opføres i bydelen Bygdøy som første byggetrin i anlægget. En arkitektkonkurrence blev udskrevet, og Arnstein Arneberg vandt. Med bevillinger fra staten kunne opførelsen af hallen for Osebergskibet begynde, og skibet blev flyttet fra skuret i Universitetshagen i 1926. Fløjene til Gokstad- og Tuneskibet var færdig i 1932. Den sidste fløj til udstilling af de rige gravfund fra Oseberg blev udsat noget, og på grund af krigen 1940–1945 blev den ikke færdig før i 1957.
Efter at Kulturhistorisk museum i flere år havde udredt en plan om at flytte vikingskibene og gravfundene til et nyt museum inderst i Bjørvika, besluttede styret ved Universitetet i Oslo 20. december 2006 at støtte forslaget. Det har været strid om flytteplanen både internt i fagmiljøet og i medierne. Enkelte mener, at gravfundene ikke vil tåle belastningerne i forbindelse med pakning og transport. Særlig har man advaret mod at flytte Osebergfundene, som til dels er meget skøre. Riksantikvaren har blandt andet foreslået at frede museumsbygningen med skibene som løst inventar for at hindre en flytning. Universitetet i Oslo har købt risikovurderinger om flyttesagen af bl.a. Det Norske Veritas, og Kulturhistorisk Museums oprindelige konklusion ud fra disse var at flytning burde kunne gennemføres uden større skader på skibene. Denne konklusion blev dog omstridt, blandt andet på grund af manglende vægt på det løse inventar i skibene, og i november 2010 blev det fra statlig hold bestemt at man skulle nedsætte en international ekspertgruppe for at give en vurdering af flytterisikoen. En eventuel flytning af fundene ville først kunne finde sted når spørgsmålet om lokalisering var endelig afgjort og et nybyggeri står færdig opført. Universitetet havde oprindelig planlagt at flytte skibene i 2015.
I 2012 meldte NRK at flytningen var droppet. Ekspertgruppen som var nedsat for at vurdere risikoen ved at flytte skibe og de tilhørende genstande fra Bygdøy til Bjørvika, meldte at både skib og genstande måtte blive i Bygdøy. Kunnskapsminister Kristin Halvorsen konkluderede at: "Diskusjonen om å flytte vikingskipene fra Bygdøy til Bjørvika er nå definitivt over."
Vikingskibsmuseet er et kulturminde og har nummer 108686 i Riksantikvarens kulturmindebase.
| har medier relateret til: |
