Tjernobyl Atomkraftværk (ukrainsk: Державне спецiалiзоване пiдприємство "Чорнобильська АЕС", russisk: Чернобыльская АЭС) er et Atomkraftværk der er taget ud af drift belligende nær Prypiat, 18 km nordvest fra byen Tjernobyl, 16 km fra Ukraines grænse og Hvideruslands, og cirka 110 km nord fra Kiev. Det var her Tjernobylulykken i 1986 brød ud, men pga. stor mangel på strøm, blev værket holdt kørende til år 2000. Arbejdere arbejder fortsat på værket da de tre sidste reaktorer, der ikke længere er i gang, stadig indeholder væsker som skal overvåges døgnet rundt.
V.I. Lenins atomkraftværk (russisk: Чернобыльская АЭС им. В.И.Ленина) som det blev kaldt under sovjet tiden, bestod af fire kernereaktorer af typen RBMK-1000, der hver kunne producere 1000 megawatt af elektricitet (3.2 GW af termal kraft). Opbygningen af værket og byen Prypiatt der skulle huse arbejderne og deres familier startede i 1970, med reaktor nr. 1 aktiveret i 1977. Det var den tredje atomkraftværk i de sovjetiske lande af typen RBMK (efter Leningrad og Kursk), og det første kraftværk nogensinde på ukrainsk jord. Færdiggørelsen af den første reaktor i 1977 blev efterfulgt af reaktor nr. 2 (1978), nr. 3 (1981) og nr. 4 (1983). To andre reaktorer, nr. 5 og 6, der kunne producere 1000 MW hver, var under konstruktion omkring tiden af ulykken. Reaktor nr. 5 var næsten fuldendt da Tjernobylulykken ramte og var planlagt at skulle køre i 1986. Man valgte dog at droppe konstruktionen; konstruktions kraner står stadig nær reaktoren til denne dag.
Strukturen af reaktor 1 og 2 ved tjernobyls atomkraftværk var
meget forskellig fra reaktor 3 og 4, når man tænker på at de havde
et mere robust system til at lokalisere fejl. Kontrolrummene i
reaktor 3 og 4 var på siden af reaktorene, med ingen ekstra
betonvæg eller stål konstruktion. Men kontrolrummene af reaktor 1
og 2 var bag reaktorene, med en tyk betonvæg. Mange atomkraftværks
eksperter påstår at hvis ulykken ramte i reaktor 1 eller 2, ville
ulykken være mere centreret i bygningen, og taget af
reaktorbygningen kunne have blevet repareret igen, i stedet for at
bygge et sarkofag.['] Alle reaktorene på værket var af typen
RBMK, en sovjetisk reaktor der kun blev benyttet i de sovjetiske
lande, og som aldrig er blevet eksporteret ude. Disse reaktorer var
originalt tænkt til at lave atommateriale, men blev senere ændret
så de i stedet producerede strøm.
I 1982, ramte en nedsmeltning af reaktor nr. 1 på værket. Pga. sovjetunionens regler for beskyttelse, blev ulykken ikke gjort offentlig før år efter. Reaktoren blev repareret og blev aktiveret igen efter få måneder.
D. 26. april, 1986, opstod en ulykke ved reaktor nr. 4, hvilket er blevet kendt som den værste ulykke i historierne om atomkraftværker, denne ulykke kaldes Tjernobylulykken. Resultatet blev, at reaktor nr. 4 blev totalt destrueret, og lukket inde med en beton sarkofag for at forhindre radioaktive udslip. Folkene op af værket, blev evakueret. Store områder af Europa blev også ramt, strålingseksponeringen steg udenfor Ukraine, Hviderusland og den russiske Føderation "kan sammenlignes med en årlig dosis fra den naturlige baggrundsstråling og er derfor af ringe radiologiske betydning" ifølge af United Nations Scientific Committee on the Effects of Atomic Radiation. Konstruktionen af et nyt sarkofag til reaktor nr. 4 er på vej.
| To eksplosioner løftede det tonstunge cementlåg af reaktoren og sendte en haglbyge af radioaktivt kernemateriale op i luften | ||
| Øjenvidne | ||
I 1991, under en planlagt nedlukning, brød en brand ud i reaktor nr. 2s turbine, der fremsatte lettere skader på reaktorbygningen. Det blev afgjort at reaktor nr. 2 ikke ville blive startet op igen pga. skaderne.
Fra 1991, pressede nationerne fra vesten på Ukraine i håb om at de ville nedlukke værket. Efter branden på reaktor 2, blev det besluttet at man ville tage værket igennem 2 stadier, hvor en af de to overlevende reaktorer ville blive lukket ned i 1996 og den anden i året 2000. Det blev besluttet at reaktor 1 skulle slukkes først ned pga. 2 grunde, den første grund var at reaktor 1 var ældre end reaktor 2, den anden var at der var lagt så meget arbejde og penge i reaktor 3, at en nedlukning ville være uøkonomisk.
Reaktor 3 var den sidste reaktor der kørte i Tjernobyl værket. 15. december 2000 lukkede man reaktor 3 og dermed den sidste ned, under den officielle nedluknings-ceremoni der blev fulgt af den daværende Præsident Leonid Kuchma der befandt sig i kontrolrummet under nedlukningen. Omkring 13:17 lokal tid, trykkede reaktor holdet på knappen AZ5, Hurtig Nødsituation Forsvarspolitik, hvilket resulterede i at strømmetret ramte 0 få sekunder efter. Nedeslukningen skete som planlagt.
Selv efter nedeslukningen, fortsætter folk med at arbejde på værket indtil reaktor 1, 2, og 3 er totalt ufarlig imod miljøet, hvilket man forventer kommer til at tage år. Det første stadie på total nedlukning inkludere alt fjernelse af stærkt radioaktivt atomiske væsker, hvilket er placeret i dybt vand afkølings damme. Opbevaringsbygninger til vandet er normalt ikke bygget til at holde længe, og dem der ligger nær værket, kan ikke rumme alt væsken fra reaktor 1, 2 og 3. Et andet lager er planlagt, der vil kunne rumme væskerne i længere tid end de normale bygninger ved at benytte et tørresystem.
Fjernelse af affald er begyndt ved reaktor 1 og dette arbejde forventes afsluttet nær år 2020-2022.
Resterne af reaktor 4 vil være radioaktiv i længere tid. Isotopen der er ansvarlig for størstedelen af de eksterne gamma radiation doser ved værket er Cs-137 hvilket har en halveringstid på omkring 30 år. Det er sandsynligt, at uden yderligere dekontaminerings arbejde, vil gammastrålerne i de næste 300 år ligge på niveau med baggrund radiationens. Men, da det meste af alfa-emittere lever længere, vil jorden og mange overflader i og omkring værket være fortsat forurenet med plutonium og americium, hvilket har længere halveringstid. Det forventes at værket bliver fuldt nedlukket så snart strålerne og radioaktiviteten, er faldet til nær normal niveau, eller til det er muligt for arbejdere at fjerne resterne uden at beskadige sig selv.
D. 17. september 2007 blev det annonceret at en ny stål indeslutnings struktur vil blive bygget til at erstatte det aldrende og hast bygget sarkofag, der i øjeblikket beskytter reaktorkerne nr. 4. Projektet er finansieret og bestyret af European Bank for Reconstruction and Development, det vil blive designet og bygget af den fransk-ledet konsortium Novarka, hvilket inkludere firmaerne Bouygues og Vinci. Novarka vil bygge en gigantisk ark-ligende struktur af stål der bliver 190 m bred og 200 m lang for at dække den gamle og forfaldene sarkofag.
Det forventes at det vil tage et år at designe strukturen, og to at bygge den. Man har omregnet at projektet vil koste cirka $1.4 bn (£700 m, €1bn). En separat aftale er også blevet lavet med det Amerikanske firma Holtec, til at bygge en lagerbygning der skal rumme de mange giftige og radioaktive genstande fra zonen.
Ministeriet for atomkraftværker i Ukraine lader nu turister gå på særlige rundvisninger i området.
