Stirling Castle

Stirling Castle er et slot, der stammer fra middelalderen, som ligger i Stirling. Både historisk og arkitektonisk er slottet et af de vigtigste i Skotland. Det ligger på toppen af Castle Hill, en intrusiv klippe, der udgør en del af den geologiske formation kaldet Stirling Sill. De er omgivet af tre stejle klippesider, hvilket giver den en stærk defensiv position. Dens strategiske placering gjorde at slottet bevogtede den sydligste flodovergang på Forth (frem til 1890'erne), hvilket har gjort den til en vigtig fæstning allerede fra opførslen. Det fleste bygninger på borgen stammer fra 1400- og frem til 1500-tallet. Få bygninger fra 1300-tallet eksisterer fortsat, mens de ydre forsvarsværker mod byen er fra begyndelsen af 1700-tallet. Adskillige af de skotske konger og dronninger er blevet kronet på Stirling, inklusive Mary, Queen of Scots, i 1542. Der har væres mindste otte belejringer af Stirling Castle, inklusive flere under de skotske uafhængighedskrige, hvorf den siste var i 1746, da Bonnie Prince Charlie uden sucecs forsøgte at overtage borgen. Stirling Castle er et Scheduled Ancient Monument, og er nu en stor turistattraktion, der bliver drevet af Historic Scotland.

Historie

Tidlig historie

Castle Hill, hvor Stirling Castle er opført, er en del af Stirling Sill, som er en formation af quartz-dolerit der er omkring 350 millioner år gammel, hvilket efterfølgende blev omformet af glaciation til et enligt højdedrag. Det er sandsynligt, at denne naturlige forhøjning har været brugt til at opføre et tidligt hill fort som det ses ved Gowan Hill, umiddelbart øst for. Romerne gik uden om Stirling, og byggede i stedet et fort i Doune, men klippetoppen kan have været brugt af Maeatae på dette tidspunkt. Senere kan det være brugt som tilflugtssted for Manaw Gododdin, og det er blevet identificeret som et sted med bebolse i 600- og 700-tallet af Iudeu, hvor kong Penda af Mercia belejrede kong Oswy af Bernicia i 655. Området kom under pikternes kontrol efter nederlaget til Northumbria under slaget ved Dun Nechtain 30 år senere. Der er dog ingen arkæologiske beviser for at Castle Hill har været beboet før senmiddelalderen.

Andre legender er også blevet forbundet med Stirling, eller "Snowdoun" som er det mere poetiske navn. Historikeren Hector Boece, der levede i 1500-tallet, skriver i sin Historia Gentis Scotorum at romerne under Agricola, befæstede Stirling, og at Kenneth MacAlpin, der traditionelt bliver regnet som Skotlands første konge, belejrede borgen i Stirling under sin overtagelse af Pikternes kongerige i 800-tallet. Boece bliver dog btragtet som en utroværdig historiker. En anden krønikeskriver, William Worcester, forbinder Stirling med den legendariske Kong Arthurs hof. Ifølge overleveringerne skulle St Monenna have grundlagt et kapel her, og hun siges at skulle have gjort på Edinburgh, på trods at legenden om Monenna er et resultat af en senere sammenblanding af de tidlige kristne personer som Modwenna og Moninne.

Det første gang Stirling Castle nævnes skriftet er omkring 1110, hvor kong Alexander 1. gav stedet et kapel. Det synes at have været brugt som kongelig borg på dette tidspunkt, da Alexander døde her i 1124. Under hans efterfølger David 1's styrer, blev Stirling en royal burgh, og slottet blev et vigtigt administrativt center. Kong William 1. etablerede en dyrehave sydvest for slottet, men efter han blev fanget af englænderne i 1174, blev han tvunget til at overgive flere slotte, inklusive Stirling og Edinburgh, under Freden i Falaise. Der findes ingen tegn på, at englænderne faktisk brugte slottet, og det blev formelt givet tiblage til skotterne af Richard 1. af England i 1189. Stirling fortsatte med at være en af kongens foretrukne fæstninger, og William døde her i 1214, og Alexander 3. udlagde den nye park (kendt som New Park) til jagt i 1260'erne.

Uafhængighedskrig

Stirling forblev centrum for den kongelige administration frem til Alexander 3.'s død i 1286. Hans død udløste en arvefølgekrise, hvor Edvard 1. af England blev inviteret til at mægle mellem de mulige efterfølgere. Edvard rejste nordpå i 1291, og krævede at Stirling samt andre kongelige slotte kom under hans kontrol under hans voldgift. Edvard støttede John Balliol, og håbede på, at han ville blive en marionetdukke styret af Edvard, men John nægtede at underkaste sig Edvards krav. I 1296 invaderede Edvard Skotland og startede demed de skotske uahfængighedskrige, der kom til at vare de næste 60 år. Englænderne fandt Stirling Castle øde og forladt, og bemandede slottet. Kun et år senere blev de smidt ud igen, efter Andrew Moray og William Wallace' sejr under slaget ved Stirling Bridge. Mange fra garnisonen blev slået ihjel under slaget, hvorefter de engelske kommandører Sir William FitzWarin og Sir Marmaduke Tweng flygtede ind på borgen. De blev dog hurtigt sultet til at overgive sig af skotterne. Den næste sommer skiftede slottet atter engang hænder, da det blev forladt af skotterne efter den engelske sejr ved Falkirk. Edvard forstærkrede borgen, men den blev belejret i 1299 af skottiske tropper, heriblandt Robert Bruce. Kong Edvard formåede ikke at bryde belejringen, og soldaterne på borgen blev tvunget til at overgive sig.

I 1303 fik England igen overtaget, og Stirling var den sidste tilbageværende borg på skotske hænder. Edvards hær ankom i april 1304 med mindst 17 belejringsmaskiner. Skotterne, der var ledet af Sir William Oliphant, overgav sig den 20. juli, men en del af garnisonen blev beordret tilbage ind i slottet af Edvard, da han endnu ikke havde fået afprøvet sin seneste krigsmaskine, "Warwolf". Warwolf antages at have været en stor lide, der ødelagde slottets porthus. På trods af at Edvards sejr syntes at være komplet, deøde han i 1307, og Robert Bruce blev snart efter King of Scots. I 1313 var det kun Stirling, Roxburgh, Edinburgh og Berwick der endnu var på engelske hænder. Edvard Bruce, kongens bror, belejrede Stirling, der blev holdt af Sir Philip Mowbray. Mowbray foreslog en byttehandel, hvor han overgav slottet, hvis ikke de ikke var stedt til undsætning inden 24. juni 1314. Bruce tog imod handlen, og trak sig tilbage. Den efterfølgende sommer begav den engelske hær sig mod nord ledet af Edvard 2. for at redde slottet. Den 23.–24. juni mødte kong Roberts tropper med de engelske til slaget ved Bannockburn, der foregik tæt ved slottet. Det resulterede i et stort engelsk nederlag. Kong Edvard forsøgte at søge tilflugt på borgen, men Mowbray var fast besluttet på at holde sit ord, og de engelske tropper måtte flygte. Mowbray overdrog slottet og skiftede i samme omgang side. Kong Robert beorderede at slottet skulle ødelægges; dets forsvarsværker skulle ødelægges, så det ikke igen kunne bruges af englænderne.

Krigen var dog endnu ikke ovre. Under den anden skotske uafhængighedskrig kom Stirling Castle igen under engelsk kontrol i 1336, da Sir Thomas Rokeby blev kommandør. Der blev udført et stort genopbygningsarbejde, fortsat mest i tømmer frem for sten. Andrew Murray forsøgte at belejre det i 1337, hvor krudtvåben blev brugt for første gang i Skotland. Robert Stewart, den kommende kong Robert 2., generobrede Stirling under en belejring fra 1341–1342. Maurice Murray blev udnævnt til borgherre, og med Andrew of Wyntouns ord "inforsyt it grettumly, for riche he was and full mychty" (forstærkede borgen meget, for han var rig og magtfuld). I 1360 blev Robert de Forsyth udnævnt som guvernør af Stirling Castle. Han videregav titlen til sin søn John og barnebarnet William, der var guvernør i 1399.

Tidlige Stewarts

Under de tidlige Stewart-konger Robert 2. (regerede 1371–1390) og Robert 3. (regerede 1390–1406), blev de tidligste dele af borgen, som endnu er bevaret, opført. Robert Stewart, Jarl af Menteith, Regent af kcotland som bror til Robert 3., udførte arbejde på både nord- og sydporten. Den nuværende nordport blev bygget på dette fundament i 1380'erne, hvilket er det tidligste bevarede stenhugger-arbejde på borgen. I 1424 blev Stirling Castle en del af jointuret (ægteskabspagt) der blev givet til Jakob 1.s kone Joan Beaufort, og etablerede traditionen som de senere monarker fortsatte. Efter Jakob' mord i 1437, søgte Joan tilflugt her sammen med sin søn, den unge Jakob 2.. 15 år senere, i 1452, var det på Stirling Castle at Jakob dolkede og dræbte William, 8. jarl af Douglas, da sidstnævnte nægtede at afslutte en potentiel foræderisk allinace med John af Islay, jarl af Ross og Alexander Lindsay, 4. jarl af Crawford. Jakob 3. (regerede 1460–1488) blev født her og udførte senere forbedringer på parken og det kongelige kapel. I 1475 er der vidnesbyrd om, at der blev fremstillet artilleri på slottet. Jakob' kone, Margrete af Danmark (1456-1486), døde på Stirling Castle i 1486, og to år senere døde Jakob under Slaget ved Sauchieburn, der blev udkæmpet på næsten den samme slagmark som slaget ved Bannockburn, bare på sydsiden af slottet.

Renæssanceslot

Stort set alle de nuværende bygninger på slottet blev opført mellem 1490 og 1600, da Stirling blev udvilket som kongeligt centrum i Skotland under Stewart-kongerne Jakob 4., Jakob 5. og Jakob 6.. Arkitekturen i disse nye bygninger viser en blanding af engelsk, fransk og tysk indflydelse, hvilket viste det internationale ambitioner som Stewartdynastiet havde.

Jakob 6. (regerde 1488–1513) hold et fuldt renæssancehof, inklusive alkymister, og forsøgte at skabe et europæisk palads i Stirling. Han beordrede ombygning- og renoveringsarbejde på de kongelige slotte i Edinburgh, Falkland og Linlithgow, men det største arbejde blev lagt på Stirling Castle, og inkluderer King's Old Building, Great Hall og the Forework. Han renoverede også kapellet, en af de to kirker, der fandtes på borgen på dette tidspunkt, og i 1501 modtog han anerkendelse fra paven for at have etableret college of priests. Foreworket, hvoraf kun en ganske lille del er bevaret, blev inspireret af fransk militærarkitektur, selvom de militære detaljer i højere grad blev tilføjet for udseendt frem for den militære funktion. Såfremt en satiriske beretning i to digte af digteren William Dunbar er sande, forsøgte man sig med menneskedrevet flyvning fra borgens mure omkring 1509, udført af den italiensk alkymist og abbed fra Tongland, John Damian. Jakob havde også en alkymist kaldet Caldwell på slottet, der stod for vedligeholdelse af "quinta essencia", mytisk femte element.

Det bygningsarbejds, der blev påbegyndt af Jakob 4. stod ikke færdigt ved hans død under slaget ved Flodden. Hans efterfølger Jakob 5. (regerede 1513–1542), blev kronet i det kongelige kapel og voksede op på slottet under med Lord Erskine som værge. I 1515 bragte Regent Albany 7.000 mænd til Stirling for at fravriste kontrollen over den unge konge fra hans moder Margaret Tudor. Som monark siges det, at Jakob 5. rejste i forklædning under navnet "Gudeman of Ballengeich", på vejen fra den østlige del af slottet. Ballengeich betyder "windy pass" (blæse pas) på gælisk. Han fortsatte og udvidede sin fader byggerier, og skabte Royal Palace i midten af slottet, hvilket blev opført under Sir Jakob Hamilton of Finnart og stenhuggere fra Frankrig. Jakob 5. døde også ung, og efterlod sig arbejde der blev færdiggjort af hans enke, Mary of Guise. Hans datter, Mary, Queen of Scots, blev opfostret på Stirling Castle af sikkerhedsmæssige årsager. Hun blev kronet i det kongelige kapel 9. september 1543. Hun blev boede her indtil hun blev sendt til Inchmahome Priory, og herefter til Frankrig i 1548. I 1550'erne under Mary of Guises regeringstid, var der anglo-franske fjendtligheder i Skotland. Forsvarsværker med artilleri blev opført på den sydlige side af slottet og disse danne basis for de nuværende ydre forsvarsværker.

Dronning Mary vendte tilbage til Skotland i 1561, og besøgte Stirling Castle ofte. Hun passede Henry Stuart, Lord Darnley mens han var syg i 1565 på slottet, og kort efter blev de gift. Deres søn, Jakob 6., blev døbt det følgende år. Fejringen inkluderede fyrværkeri, et angreb på en borgkulisse og et maskespil designet af Bastian Pagez. Darnley blev hurtigt træt af dronningen, og deltog ikke i festlighederne til trods for, at han boede på slottet. Jakob' værge, Jarlen af Mar, blev gjort til guvernør for slottet i 1566. Mary var på vej fra Stirling, da hun blev bortført af jarlen af Bothwell, hvilket igangsatte en række begivenheder, der førte til at hun blev tvunget til at abdicere og flygte fra England.

Den unge kong Jakob blev kronet i den nærliggen Church of the Holy Rude, og han voksede op voksede op på slottet med humanisten George Buchanan som lærer. Kongen blev ofte brugt som en brik i spillet om magten mellem hans regenter, og dem som støttede Mary, og han blev derfor bevogtet nidkært. Stirling blev en base for Jakob' støtter, mens de adelige, der ønskede at se dronning Mary ved amgten igen, samlede sig i Edinburgh, under William Kirkcaldy of Grange. Grange ledte et angreb mod Stirling i 1571, i et forsøg på at fange dronningens fjender, men fejlede i sit forsøg på at få kontrol over slottet eller kongen.

Borgherren på slottet, Alexander Erskine of Gogar blev smidt ud af Regent Mortons støtter i april 1578, efter hans søn var blevet dødeligt såret under kampen ved porten. Rebellerne Mar og Angus erobrerede slottet i 1584, men overgav sig igen og flygtede til England, da kongen ankom med sin hær. De vendte tilbage året efter, og tvang kongen til at overgive sig, selvom de sværgede ham troskab.

Jakob' første søn, Henry, blev født på slottet i 1594, og det nuværende Chapel Royal blev opført til hans dåb den 30. august. Det blev sandsynligvis bygget af William Schaw, og er en firkantet bygning i den indre borggård. Ligesom sine forgængere tilbragte Henry sin barndom her under den 2. jarl af Mar, indtil Union of the Crowns i 1603, hvor hans far overtog som konge i England, og kongefamilien forlod Stirling for at flytte til London.

Militærfæstning

Efter deres afgang begyndte Stirlings rolle som kongeligt residensslot at blive mindre, og den blev i højere grad et militært centrum. Det blev brugt som fængsel for personer af rang i 1600-tallet, og monarken besøgte stedet nogle få gange. Jakob 6. og 1. vendt tilbage til Skotland i 1617 og boede på Stirling Castle i juli. Fra 1625 blev der udførte omfattende forbedringer som forberedelser til et besøg af den nye konge, Karl 1.. Der blev bl.a. udført forbedringer i haven og Chapel Royal blev malet. Karl kom dog ikke til Skotland før 1633, og han boede kun på slottet i to dage.

Slottet var ikke en del af civil and religious wars i 1630'erne og 1640'erne. Efter Karl 1.'s henrettelse kronede skotterne hans søn Karl 2., og han blev den sidste regerende monark der boede på slottet i 1650. De kongelige tropper blev besejret ved Dunbar af Oliver Cromwells folk, og kongen amrcherede syd på, og blev endeligt besejret ved Worcester. General Monck belejrede slottet den 6. august 1651, og opførte kanonplatforme på kirkegården overfor. Efter garnisonen udførte mytteri, indvilligede oberst William Conyngham i at overgive sig den 14. august. De skader det skete under belejringen kan stadig ses på kirken og Storsalen.

Efter The Restoration af Karl 2., blev jarlen af Mar genindsat som guvernør, og slottet blev ofte brugt som fængsel, heriblandt for flere Covenanter. Jakob, hertug af Albany, den senere kong Jakob 7. af Skotland og 2. af England, besøgte slottet i 1681. På dette tidspunkt blev slottets militære rolle vigtigere; et krudtmagasin blev bygget i slottets have, og en formel garnison blev indsat fra 1685. Ved kroningen af kong George 1. i 1714, fik John Erskine, 6. jarl af Mar frataget sit guvernørskab, ligesom posten for det skotske sekrateriat. Som modsvar hejste han Jakob Stuarts gamle flag, "Old Pretender", under det første Jacobitoprør. Regereringstropper overtog kort efter kontrollen med fæstningen under Herug af Argyll, og fortsatte derefter til Sheriffmuir for at blokkere Mars vej. Slaget af Sheriffmuir var uden et klar uden en klar sejrherre, men kort efter var oprøret ovre. Under det andet Jacobitoprør i 1745 ledte Charles Edvard Stuart sin hær af Highlanders forbi Stirling på vej mod Edinburgh. Efter Jacobitternes retræte fra England, vendte de tilbage til Stirling i januar 1746. Byen overgav sig snart efter, men guvernøren på slettet nægtede at kapitulere. Der blev opstillet artilleri på Gowan Hill, men blev kort efter ødelagt af kanonernes på slottet. På trods af sejren ved Falkirk trak Jacobitterne sig tilbage nordpå den 1. februar.

Fra 1800 frem til 1964 var Stirling Castle ejet War Office og det blev drevet som barakker og depot for Argyll and Sutherland Highlanders. Der blev foretaget mange ændringer i Storsalen, der blev en beboelsesblok; det kongelige kapel, der blev Mbrugt som teater og spisesal; King's Old Building, der blev skadestue; og Royal Palace, som blev anvendt som officersmessen. Flere nye bygninger blev også opført, inklusive et fængsel og et krudtkammer ved the Nether Bailey i 1810. Dronning Victoria besøgte slottet i 1842, og Prince of Wales kom forbi i 1859.

1900-tallet

Replika af en af Unicorn Tapestries i Queen's Presence Chamber.
... og den restaurerede pejs i King's Chamber.

Arbejdet med at restaurere bygningerne tilbage til deres oprindelige stand pågår fortsat. Storsalen er blevet renoveret.

Royal Lodgings er nu blevet ført tilbage til deres tidligere tiders udseende. Et stort forskningssprogram og præsentation tog over 10 år og kostede omkring £12 millioner, og blev færdiggjort i 2011. Siden januar 2002 har Tapestry Studio vedWest Dean College arbejdet på at genskabe The Hunt of the Unicorn-gobelinerne, hvoraf 4 allerede hænger i det restaurerede Queen's Presence Chamber i Royal Palace. Historikere, der studeren Jakob 4.'s regeringstid, antager at et lignende sæt gobeliner var en del af den kongelige gobelinsamling. Væverne besøgte The Cloisters, der er en del af Metropolitan Museum of Art i New York City, for at inspicerede originalerne fra 1400-tallet, og de har forsket i middelalderlige væveteknikker, farvepaletter og materialer. Væverne arbejder både på Colleget i West Sussex og på Stirling Castle. Projekt skulle være færdigt i 2014.

Stirling Castle er fortsat hvoedkvarter for Argyll and Sutherland Highlanders, selvom regimentet ikke længere har garnison her. Regimentets museum ligger også på slottet.

Interiør

Ydre forsvarsværker

The French Spur, en del af de ydre forsvarsværker, kig mod øst...
... og kanonen

De ydre forsvarsværker består af befæstning til artilleri, og deres nuværende udseende fik de i 1700-tallet, selvom visse dele, inklusive den østlige del af French Spur, kan dateres tilbage til Mary of Guises regeringsperiode i 1550'erne. French Spur var oprindeligt i øre-formet bastion kaldet en orillon, og den indeholdt kanoner. Foran dette fremskudte forsvarsværk var en rampe af jord, kaldet en talus, og indgang foregik via en vindebro ov er en grøft.This projecting spur was fronted by an earth ramp called a talus, and was entered via a drawbridge over a ditch. Udgravninger i 1970'erne viste, at en stor del af de oprindelige murværk findes i forsvarsværkerne 1700-tallet.

Efter jakobitterne fejlslagne forsøg på en invasion i 1708, blev der udført forbedringer på slottets forsvarsværker. En forslag blev fremlagt af Theodore Dury, men det blev kritiseret af kaptajn Obryan, der fremsatte sit eget forslag, der dog var langt dyrere. Det endte med te kompromis imellem de to forslag, og det blev færdiggjort i 1714. Den primære mur blev udvidet udaf og blev ombygget så den dannede Guardhouse Square. Dette gjorde, at der blev skabt to forsvarsmure, som begge havde voldgrave foran, og skydestillinger kaldet caponiere. En af disse caponiere findes fortsat, og er tilgængelig fra Guardhouse via en smal trappe.

På bagsiden af murene blev der lavet kasematter for at styrke muren, og for at gøre plads til kanoner. French Spur blev udsat for en lettere ombygning for at gøre plads til flere kanoner. Bygninerne iGuardhouse Square er dateret til 1800-tallet. Udenfor slottet findes en esplanade fra begyndelsen af 1800-tallet, der blev brugt som paradeområde og som nu bruges som parkeringsplads.

Forework

Portbygningen giver adgang fra de ydre forsvarsværker til selve slottet. Den blev opført af kong Jakob 4., og den stod sandsynligvis færdig i 1506. Oprindeligt var det en del af Forework, og gik fra ringmuren og over hele Castle Hill. Midt herpå står selve porten, der nu kun er i omkring halvdelen af den oprindelige højde. De runde tårne i hjørnerne havde koniske tage og krenellering på toppen. Disse blev flankeret af flere runde tårne, som der kun findes rester af i dag, samt yderligere runde tårne bag portbygninden. Det overordnerede design blev lavet af John Slezer i 1693, og viser fransk indflydelse. Der er ligeledes paralleller til de tilsvarende bygninger på Linlithgow Palace som Slezer ligeledes stod for.

Ligesom på Linlithgow Palace var denne del af strukturen sandsynligvis mere opført som et statussymbol en som et egentligt forsvarsværk, da de kun har givet ringe beskyttelse mod tidens artilleri. Indgangen var via en central passage flankeret af to separate adgange for folk til fods. Dette tredelte indgangsparti er ualmindeligt for perioden, og det er blevet foreslået, at klassiske triumfbuer har været inspirationen. Portbygningen blev gradvist pillet ned, og blev konsolideret i dens nuværende form i 1810. For enden af ringmuren stod et rektangulært tårn. Vesttårnet, kendt som Prince's Tower, sandsynligvis opkaldt efter Henry, Prins af Skotland, står stadig i sin fulde højde, og er nu bygget sammen med det senere palads. Mod øst findes Elphinstone Tower, der indeholdt et køkken og muligvis officerernes beboelse. Det blev fjernet for at gøre plads til et kanonbatteri, hvilket sandsynligvis skete i begyndelsen af 1700-tallet, da de ydre forsvarsværker blev ombygget.

Ydre borggård

Inden for Forework finde en borggård kendt som Outer Close (Ydre Borggård). I den sydøstlige del er georgianske militærbygninger og en tidlig 1800-talsbygning kaldet Fort Major's House. Den tidlige nordport, der giver adgang til den nedre bailey, indeholdt oprindeligt slottets køkken, der sandsynligvis havde adgang til Storsalen. Det store køkken, der i dag kan ses, blev først opført senere mod østsiden af slottet. I 1689 blev disse rum dog fyldt ud for at etableret kanonstillinger. Udgravninger i 1920'erne gav information om de tilbageværende rums udstrækning, og hvælvingerne blev rekonstrueret i 1929. den lille bygning over nordporten siges at have været brugt til at slå mønt, og på skotsk hedder den Cunzie Hoose eller "coining house" (mønthuset). Mod vest af den ydre borggård er størstedelen af slottet opført omkring en firkantet indre borggård Royal Palace mod syd, King's Old Building mod vest, det kongelige kapel mod nord og storsalen mod øst.

King's Old Building

Den ældste del af den indre borggård er King's Old Building, der blev færdiggjort omkring 1497, og som ligger på vestsiden.. Opførslen blev påbegyndt af Jakob 4. som beboelse, og bestod oprindeligt af en L-formet bygning. De primære rum ligger i stuen, lige over kælderen, inklusive to værelser med åben udsigt mod vest. Interiøret er dog senere blevet ændret meget. Trappetårnet har en oktagonal øvre del, der blev kopieret til et andet, og noget senere, trappetårn i samme bygning. I 1855 brændte nordenden af bygningen ned, og den blev genopført i Baronialstil af arkitekten og historikeren Robert William Billings. I den sydvestlige ende er en lille bygning, der forbindet King's Old Building med Royal Palace. Den lille bygning ligger skævt på resten i forhold til King's Old Building og den tilstødende Royal Palace, og den blev tidligere brugt som køkken. Det er blevet foreslået, at dette er en tidligere 1400-taksbygning, der stammer helt tilbage fra Jakob 1.'s tid. Udgravninger i bygningen, der blev udført i 1998, viste at der var begravet folk her, hvilket indikerer at den muligvis har fungeret som kirke eller kapel.

Storsalen

Storsalen efter den blev restaureret.
Interiøret mod nord.

På østsiden af den indre borggård ligger Storsalen eller Parliament Hall som den også kaldes. Den blev opført af Jakob 4. efter King's Old Building stod færdig i 1497, og den blev pudset i 1503. Den er blevet beskrevet som "den mest storslåede sekulære bygning rejst i Skotland i senmiddelalderen", og den repræsentere det første eksempel på kongelig arkitektur med renæssance-islæt i landet. arbejdet blev udført af adskillige engelske håndværkere, og inkorporerede nogle engelske designideer, og den kan sammenlignes med Edvard 4.'s hal i Eltham Palace, der blev bygget i 1470'erne. Den er dekoreret med flere renæssancedetaljer bl.a. omkring vinduerne. I hallen er der fem ildsteder og store sidevinduer der giver lys ned på kongens plads for enden af salen. Den måler 42x14,25 m, hvilket gør det til den største af den slags sale i Skotland.

Det oprindelige hammerbeamtag blev fjernet i 1800 sammen med dekorativt kamtakket brystværn, salen blev delt op i mindre rum og brugt som barakkter. To etager og fem vægge blev insat, og vinduerne blev tilsvarende ændret. Allerede i 1893 begyndte nogle at tale om at restaurere storsalen, men det var ikke før hæren forlod stedet i 1965 at det kunne lade sig gøre. Det blev bestemt, at man skulle udføre en historisk korrekt restaurering, og arbejdet begyndtde, men stod først færdigt i 1999. hammerbeamtaget og brystværnet blev erstattet, vinduerne blev genindsat, og ydervæggene blev kalket.

Royal Palace

Til venstre for porthuset ligger Royal palace, der danner den sydlige side af den indre borggård. Det var det første renæssancepalads på de Britiske Øer, og blev opført af kong Jakob 5. Med sin kombination af renæssancearkitektur og overdådige sengotiske detaljer er det en af de mest imponerende bygninger i Skotland, der er dækket af udskårne sten. Opførslen blev påbegyndt i 1530'erne, og stod for en stor dels vedkommende klar ved Jakob' død i december 1542. Sir Jakob Hamilton of Finnart var bygherre frem til hans blev henrettet i 1540, og han finansierede også dele af arbejdet, mod at få landområder og tjenester fra kongen. Yderligere arbejde blev udført under Mary of Guises regeringstid, og det øvre gulv blev blev lagt på ny for at skabe en lejlighed til slottets guvernør i 1700-tallet.

Arkitekturen er fransk-inspireret, mens dekorationerne er tysk-inspirerede, og der er fundet kilder på, at statuerne er udarbejdet af den tyske billedskærer Hans Burgkmair. Statuerne inkluderer en linje med soldater på det sydlige brystværn, og en serie af figurer i fuld størrelser omkring gulvet. Disse ikluderer et protræt af Jakob 5., djævlen, Sankt Michael sam repræsentationer af Venus og adskillige planetariske guder. De er opstillet på nord, øst og sydsiden af paladset, og det er blevet fortolket som en relation til himmelhjørnerne. Arkitekturhistorikeren R. W. Billings, der levede i 1800-tallet beskrev statuerne som "frugterne af en frodig med oprørende fantasi". Vestfacaden er ikke dekoreret og står ufærdig. I 1625 noterede Privy Council of Scotland at bygningen var "schote over the craig."

Indenfor består Royal Palace af to lejligheder; én til kongen og én til dronningen. Hver har en hall, er repræsentationslokale og et sovekommer med mindre rum og skabe. Renæssancedekorationerne fortsætter indenfor, selvom kun mindre dele har overlevet bygningens militære brug, med undtagelse af karminerne udskårne stenarbejde. Loftet i kongens repræsentationslokale blev oprindlige dekoreret med en serie udskårne rondelportrætter i egetræ, der er kendt som Stirling Heads, der er blevet beskrevet som "blandt de fineste eksempler på skotsk renæssance træskring der nu er uddød." Udskæringerne blev taget ned da taget kollapsede i 1777, og af de estimerede 56 originale hoveder findes 38 endnu. De fleste blev givet til Smith Institute i Stirling, og disse er nu konserveret og gemt på slottet, mens tre findes på National Museum of Scotland i Edinburgh. Yderligere to er udstillet på Thieves Pot, der er et fængsel fra 1500-tallet, der ligger i Thistles Shopping Centre. Det antages at nogle af portrætterne er af konger, dronninger eller hoffolk, mens andre antages at være klassiske eller bibelske figurer. Ligesom med eksteriørets udskæringer er der ligheder med tyske kilder, og særligt med et loft i Wawel, Polen. Et projekt til £12 millioner genskabte Royal Palace til dets tidligere storhed, og det genåbnede i weekenden 5. og 6. juni 2011. Det tog mere end 10 års forskning og håndværksarbejde for at genskabe de seks royale lejligheder til deres udseende i 1540'erne, da slottet var barndomshjem for Mary Queen of Scots samt den fortsatte restaurering af de syv håndbroderede gobeliner; hvoraf fire er blevet færdiggjort.

Det kongelige kapel

Det kongelige kapel.
Interiøret.

Det kollegiale kapel blev etableret af Jakob 4. i 1501 mellem King's Old Building og storsalen, men længere mod syd end den nuværende bygning. Det var i dette kapel, at dronning Mary blev kronet i 1543. Da Jakob 6.'s første søn, Prins Henry blev født i 1594, blev det dog besluttet at genopygge kapellet som et passende sted til den kongelige dåb.

den nye bygning blev opført inden for ét år, umiddelbart nord for den gamle bygning for at forbedre adgangen til hallen. Der var en del tvivl om kapellet, som John Colville kaldte det "Solomons store tempel," kunne blive færdiggjort i tide. Kapellet blev bygget af William Schaw der var kongelig bygmester, og det fik italienske buede vinduer. Interiøret blev dekoreret af maleren Valentine Jenkin inden Karl 1. besøgte det i 1633. Kapellet blev senere bygget om til militær brug, og blev anvendt som spisesal. Vægmalerierne blev genopdaget i 1930'erne, og man påbegyndte en restaurering efter anden verdenskrig.

Nedre bailey

På den anden side af nordporte ligger den nedre bailey på den nordlige del af Castle Hill. Den er omkranset af murer, og området indeholder et vagthus fra 1800-tallet, krudtkamre samt det moderne tapestry studio. Tidligere var der adgang til den nedre bailey fra Ballengeich mod vest, indtil adgangsvejen blev blokeret som modsvar til jakobitternes oprør.

Haver

Der er to haveanlæg på borgområdet; den sydlige inkluderer en bowlingbane. Nedne for slottets vestvæg ligger King's Knot, ader er en formel have fra 1500-tallet, hvoraf kun jordarbejdet er synlig i dag. Den har inkluderet hække og knudeformede parterrer. Haverne blev bygget oven på en middelalderlig ridderturneringsarena. Banen var kendt som Round Table, som imiterede den legendariske kong Arthur hof.

Moderne brug

Slottets esplanade eller paradeområde er blevet brugt til friluftskoncerter for adskillig grupper, hvoraf nogle har brugt Stirling Castle og det omkringliggende område til DVD-optagelser af koncerterne. Disse grupper inkluderer R.E.M., Ocean Colour Scene, Bob Dylan, Wet Wet Wet og Runrig. Esplanaden bliver også brugt til byens Hogmanay-fejring. Regimental Museum og hovedkvarteret for Argyll and Sutherland Highlanders ligger i King's Old Building.

Slottet er åbent for publikum hele året. Stirling Castle er et populært sted for turister, og ifølge tal for Association of Leading Visitor Attractions besøgte næsten 460.000 personer stedet i 2015.

En illustration af Stirling Castle findes på bagsiden af de nuværende £20-sedler der udstedes af Clydesdale Bank, med

Opført i følgende kategorier:
Indsend en kommentar
Tip og gode råd
Arranger efter:
Ana Blanco
7 april 2018
Beautiful! With some stunning interior spaces! Much more awesome than Edinburgh castle. There are some one hour guided free tours around the castle every 30 minutes and guides are really emotive!
Sampada Patel
1 june 2018
Excellent visit. Tours every half hour last for an hour but well worth it. Make sure to do the Wall Walk where you walk along the wall to the cannons and then go down to see the kitchens.
Jack Thomson
6 july 2016
A great place to learn about history, the audio guides are very good and I recommend them but I would not eat at the cafe because it is very expensive a ham and cheese bueguette is 7.50 on its own
H K
20 august 2014
I was pretty sceptical about the £14 entrance fee, but it is entirely worth it. It's a really well maintained castle. Lots to see and explore.
Nathan Williams
16 january 2022
This is a great castle with some great views. The building is really great and some great architecture. The staff were friendly and helpful. The history and displays well told.
Christian Morales
22 september 2017
Sitio muy bonito para hacer fotos. El parking en la puerta son 4euros. Recomiendo sacar la explorer pass(puedes sacarla alli) que te da acceso a mas de 70 monumentos en toda Escocia
8.8/10
Gresó Ferencné, Irina Nikonova og 30.916 flere mennesker har været her

Hoteller i nærheden

Vis alle hoteller Se alt
Hotel Colessio

begyndende $181

The Stirling Highland Hotel

begyndende $152

Stirling Youth Hostel

begyndende $22

Willy Wallace Hostel

begyndende $23

Golden Lion Hotel

begyndende $116

Premier Inn Stirling City Centre

begyndende $106

Anbefalede seværdigheder i nærheden

Se alt Se alt
Tilføj til ønskeliste
Jeg har været her
Besøgte
Church of the Holy Rude

The Church of the Holy Rude is the second oldest building in Stirling,

Tilføj til ønskeliste
Jeg har været her
Besøgte
Cambuskenneth Abbey

Cambuskenneth Abbey is a ruined Augustinian monastery located on an

Tilføj til ønskeliste
Jeg har været her
Besøgte
Wallace Monument

The National Wallace Monument (generally known as the Wallace

Tilføj til ønskeliste
Jeg har været her
Besøgte
Airthrey Castle

Airthrey Castle is a historic building and estate which now forms part

Tilføj til ønskeliste
Jeg har været her
Besøgte
Menstrie Castle

Menstrie Castle is a three-storey castellated house in the town of

Tilføj til ønskeliste
Jeg har været her
Besøgte
Blair Drummond Safari Park

Blair Drummond Safari Park is Scotland's only African Safari Park.

Tilføj til ønskeliste
Jeg har været her
Besøgte
Doune Castle

Doune Castle en middelalderlig fæstning, der ligger nær landsbyen D

Tilføj til ønskeliste
Jeg har været her
Besøgte
Alloa Tower

Alloa Tower in Alloa in central Scotland is the surviving part of the

Lignende turistattraktioner

Se alt Se alt
Tilføj til ønskeliste
Jeg har været her
Besøgte
Neuschwanstein

Neuschwanstein er et slot fra det 19. århundrede og titlen betyder Ny

Tilføj til ønskeliste
Jeg har været her
Besøgte
Tower of London

Tower of London er en kongeborg i London på Themsens nordlige bred.

Tilføj til ønskeliste
Jeg har været her
Besøgte
Château de Vincennes

Château de Vincennes er en massiv kongelig fæstning fra det 14. og 17

Tilføj til ønskeliste
Jeg har været her
Besøgte
Château d'If

The Château d'If is a fortress (later a prison) located on the island

Tilføj til ønskeliste
Jeg har været her
Besøgte
Balmoral Castle

Balmoral Castle er et slot i Royal Deeside, Aberdeenshire, Skotland.

Se alle lignende steder