Samaria eller Shomron (hebraisk: שֹׁמְרוֹן, Šoməron; græsk: Σαμάρεια; arabisk: سامريّون, Sāmariyyūn eller السامرة, as-Samarah – også kendt som جبال نابلس, Jibal Nablus) er en bjergrig region i Israel i den nordlige del af det geografiske område vest for Jordanfloden, løselig modsvarende til den nordlige del af Vestbredden. Navnet er afledt fra oldtidens by Samaria, en gang hovedstaden i kongedømmet Israel. Navnet samaritanere kommer af navnet på regionen. I løbet af seksdageskrigen i 1967 blev hele Vestbredden erobret af Israel. Jordan afstod sit krav på området til Palæstinas befrielsesbevægelse (PLO) i november 1988. I 1994 blev kontrollen af Områderne 'A' og 'B' overført til de palæstinensiske myndigheder.
Navnet Samaria har bibelsk oprindelse, afledt fra det individuelle navn (eller måske stammenavnet) Shemer, som kong Omri af Israel købte stedet af, i henhold til Første Kongebog 16:24. Det var det eneste navn, som blev benyttet for dette område fra oldtiden og frem til Jordans erobring af det i 1948. På det tidspunkt oprettede jordanerne begrebet "Vestbredden".
I nord grænser Samaria til Jisreeldalen; i øst af Jordandalen; i vest af Karmelbjerget (i nord) og den frugtbare slette Saron (i vest); i syd af bjergene ved Jerusalem. I bibelsk tid blev det sagt, at Samaria "nåede fra Middelhavet til Jordandalen", medregnet Karmelberget og Saronsletten. Bjergene i Samaria er ikke særlig høje og når sjældent over 800 meter. Klimaet er mere mildt end klimaet længere mod syd.
