Peterhofs palads er et kompleks af paladser med omkringliggende parkanlæg, der ligger i byen Petergof umiddelbart udenfor Sankt Petersborg i Rusland. Anlægget blev grundlagt 1711 av Peter den Store som et kongeligt palads og blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1990 i henhold til kriterierne i, ii, iv og vi. En stor del af paladset, der blev officielt indviet i 1723 blev, sammen med parken, planlagt af zar Peter selv. Et genomgående tema i udsmykningerne er Ruslands sejr i Den Store Nordiske Krig. Peter den store besøgte Versailles 1716 og blev inspireret til at bygge Peterhof, der skulle overgå Versailles.
Peterhof palads kaldes også for Ruslands Versailles og er ikke mindst kendt for alle fontænerne i parkerne.
Peterhofs parker består af parkanlæg i Versailles-stil, og er især kendt for alle sine 176 springvand, og fire kaskader. Fontænerne er drevet af tyngdekraften af vand, son gennem kanaler og sluser ledes ned fra et vandløb, der er placeret højere oppe på de stejle skråninger, slottet er placeret på. Mest kendt er "Den Store Kaskade", en vandtrappe nedenfor slottet, der består af 64 springvand og 37 forgyldte bronzeskulpturer. Den mest berømte skulptur forestiller det øjeblik, hvor Samson flår en løves kæber op. Skulpturen repræsenterer Ruslands sejr over Sverige i Den Store Nordiske Krig. Løven er en del af det svenske rigsvåben, og slaget ved Poltava blev vundet på den ortodokse helgens, Sankt Samsons, dag. Fra løvens gab springer en 21 meter lodret vandstråle op, den højeste i hele Peterhofs parkerne.
I parkerne ligger en række bygninger, herunder paladserne Monplaisir og Marly samt pavillonen kendt som "Eremitagen", der alle blev bygget under den indledende konstruktion af Peterhof under Peter den Stores regeringstid.
Det Store Palads (russisk: Большой дворец) ovenfor kaskaden blev bygget som Peter den Stores sommerresidens. I 1714 indledtes arbejdet med at anlægge paladset, som er tegnet af Le Blond, Braunstein og Michetti og stod færdigt i 1725.
I 1747 igangsatte Peter den Stores datter Elisabeth I en ombygning af paladset. Ombygningen blev foretaget under ledelse af den italienske arkitekt Bartolomeo Rastrelli og indbefattede en forlængelse paladset og tilføjelse af endnu en etage. Ombygningen stod færdig i 1755. Paladset er i dag 300 meter langt.
