Øresundsforbindelsen, indviet 1. juli 2000, er en fast kombineret bro- og tunnelforbindelse mellem Danmark og Sverige, nærmere bestemt Amager og Skåne. Forbindelsen består af Øresundstunnelen mellem Amager (ved Kastrup syd for København) og den kunstige ø Peberholm (syd for Saltholm) samt Øresundsbroen, en kombineret bjælkebro og skråstagsbro mellem Peberholm og Lernacken (syd for Malmø) i Skåne. Forbindelsen består af en motorvej og et dobbelt jernbanespor. Forbindelsens totale længde er 15,9 km.
Øresundsbro-Konsortiet anvender selv det registrede varemærke Øresundsbron, et hybridnavn, der kombinerer det danske Ø med den svenske stavning bron (broen). Det skal symbolisere den fælles dansk-svenske forbindelse. I officiel retskrivning er det korrekte navn Øresundsbroen. Da der er tale om en kombineret tunnel og bro, bruges også betegnelsen Øresundsforbindelsen.
Øresundstunnelen – også kaldet Drogdentunnelen – udgør den vestlige del af Øresundsforbindelsen mellem Amager (ved Kastrup) og den kunstige ø Peberholm (syd for Saltholm). Den er totalt 4.050 meter lang og består af en 3.510 meter lang sænketunnel under Drogden, samt to portalbygninger på hver 270 meter. Tunnelen er udført med to jernbanerør, to motorvejsrør og et service- og flugtvejsrør. Den er bygget af 20 elementer, der hver måler 176m x 38,8m x 8,6m, vejer 55.000 ton, og er de største præfabrikerede tunnelelementer i verden.
Selve brokonstruktionen er en 7,85 km lang skråstagsbro, en type bro man også kender fra Farøbroen. Broen strækker sig fra tunnelens opkørsel på den 4,05 km lange kunstige ø Peberholm lidt syd for øen Saltholm og til Lernacken lidt syd for Malmø. 2,5 km af selve broen ligger i Danmark, mens de resterende 5,35 befinder sig i Sverige.
Spandet uden bropiller er med 490 meter løsthængende bro med 57 meter mellem vej og havoverflade en af verdens største. De højeste bropiller rager 203,5 meter op over Øresund. Selv om det meste af skibstrafikken i det meget trafikerede Øresund går hen over Drogden-strædet, hvorunder tunnelen løber, er det alligevel muligt for endog meget store skibe at passere under selve broen. Tunnelkonstruktionen er 4.050 meter lang, hvoraf 3.510 er decideret tunnel, mens der i hver tilkørselsende er 270 meter tunnelnedkørsel. Tunnelen består af fire separate rør, i tunnelen løber jernbanen i samme niveau som vejene, mens de to jernbanespor løber under de fire vejspor på broen.
Øresundsbron ejes og drives af Øresundsbro Konsortiet, som igen ejes ligeligt af A/S Øresund og Svensk-danska Broförbindelsen (SVEDAB) AB. Sidstnævnte ejes af den svenske stat (Näringsdepartementet) igennem Vägverket og Banverket (50 pct. hver), mens A/S Øresund ejes 100 pct. af Sund & Bælt, som igen ejes af den danske stat (Transportministeriet).
Den samlede pris for hele forbindelsen inklusive motorvejs- og jernbanetilslutning på land blev i år 2000 udregnet til 30,1 milliarder kroner. Det anslås, at broen vil have finansieret sig selv i år 2035. I Sverige bygges en ny jernbanetilslutning, Citytunneln, i perioden 2005-2010, til en pris på 8 milliarder danske kroner. Så den samlede pris bliver 38 milliarder inklusive tilslutning.
Der kørte i gennemsnit ca. 17.000 køretøjer over broen i døgnet i det første halvår af 2007, hvilket er en stigning på 19 procent sammenlignet med 2006. Antallet af togpassagerer voksede i samme periode med hele 25 procent til 4,3 milllioner togpassagerer.
I 2007 foreslog den svenske trafikforsker Anders Olshov, at man bør overveje en udvidelse af Øresundsbroen eller at bygge endnu en bro mellem Danmark og Sverige (Helsingborg-Helsingør), idet prognoser viser, at broens kapacitet inden for en 10-årig tidshorisont vil være utilstrækkelig. Og iflg. Øresundsbro Konsortiet er der allerede fra 2012 risiko for køer mellem kl. 8 og 9 om morgenen for trafikken fra Sverige til København. Når Femern Bælt-forbindelsen står færdig i 2018, forventer trafikforsker Alex Landex, at en ny Øresundstunnel mellem Helsingør og Helsingborg kan komme på tegnebrættet. Han begrunder det især med, at kapaciteten til tog i myldretiden vil blive for lille.
|
||||||
---|---|---|---|---|---|---|
År | MC | Personbiler | Biler 6-9m | Busser | Lastbiler | I alt |
2001 | 24.330 | 2.660.807 | 74.505 | 37.745 | 153.485 | 2.950.872 |
2002 | 25.868 | 3.106.318 | 73.942 | 41.433 | 180.803 | 3.428.364 |
2003 | 26.881 | 3.418.382 | 86.477 | 41.294 | 208.402 | 3.781.436 |
2004 | 33.615 | 3.908.014 | 94.232 | 58.270 | 230.546 | 4.324.677 |
2005 | 29.878 | 4.499.640 | 109.631 | 56.480 | 269.164 | 4.964.793 |
2006 | 32.387 | 5.203.178 | 143.609 | 55.510 | 307.909 | 5.742.593 |
2007 | 38.376 | 5.674.513 | 161.807 | 52.339 | 314.590 | 6.745.968 |