Masada er en fæstning, der ligger på en næsten 400 m høj klippe med stejle sider i Negevørkenen ved Det Døde Hav i Israel. I årene 161 – 143 f.Kr. blev der bygget et lille fort på toppen af klippen. Imellem årene 37 og 34 f.Kr. lod Herodes den Store bygge et palads i den ene ende af plateauet og sikrede sig, at resten blev godt befæstet. Fæstningen måler over 700 m fra nord til syd og over 350 m fra øst til vest.
Under den Første jødisk-romerske krig, hvor jødiske seperastister kæmpede mod den romerske overmagt erobrede jøderne Masada fra romerne i år 66 e.Kr. I år 72 begyndte en romersk armé på 15.000 mand under ledelse af prokuratoren Flavius Silva og tiende legion at belejre fæstningen, hvor der da var næsten 1000 mænd, kvinder og børn. Mændene i fæstningen bliver i beretningen kaldt zeloter. Først i år 73 kunne romerne indtage Masada; men som en sidste udvej begik forsvarerne kollektivt selvmord - hellere dét end at havne i romernes hænder. Denne hændelse gjorde Masada til en symbol for det jødiske modstand mod al fremmed herrevælde. Indtil for nylig afgav de israelske jægersoldater deres troskabsed på dette symbolske sted. Шаблон:Kilde mangler
Masada blev i 2001 optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.
