En kenotaf (fra græsk κενός, tom, og τάφος, grav) er et gravmæle opført på et sted, hvor den afdøde ikke er gravsat, eksempelvis fordi den afdødes lig er gået tabt eller tidligere har været begravet på stedet, eller fordi stedet har haft særlig betydning for den afdødes levned. Kenotafer var særligt udbredte i oldtiden, herunder det gamle Ægypten, antikkens Grækenland og det førkristne Nordeuropa (i form af gravhøje). Der forekommer dog også mange kenotafer fra middelalderen og nyere tid. Et kendt eksempel herpå er en række kenotafer over Dante Alighieri i og ved Santa Croce-basilikaen i Firenze. Dantes egentlige grav er beliggende i Ravenna.
Undertiden betegnes mindesmærker, der er rejst til ære for grupper af individer (såsom faldne soldater) også som kenotafer. Denne type kenotafer har som regel karakter af moderne monumenter over eksempelvis soldater døde under 1. verdenskrig eller ofrene for atombomberne over Hiroshima og Nagasaki.