Herculaneum var en blomstrende antik romersk by. I modsætning til nabobyen Pompeji var Herculaneum en lille by med en befolkning på ca. 5000 og med rigere indbyggere.
Den 24. august år 79 gik vulkanen Vesuv i udbrud, som udledte en pyroklastisk strøm (engelsk: pyroclastic flow), der på under 4 minutter begravede byen i op til 350°C varm aske, der senere blev til hård sten. Asken dækkede alle huse og forkullede træ og mennesker. Asken dækkede mennesker og dyr fuldstændigt og har derved bevaret et aftryk af dem til eftertiden. Man har endnu ikke fundet mere end 300 ud af de 5000 indbyggere, og de 300 indbyggere er blevet fundet i bådehuse nær havnen i samme stilling, som de døde i. Alle de 300 personer er under 40 år og er af blandet køn og fra forskellige befolkningsklasser.
Udgravninger begyndte i 1738 i Ercolano, en forstad til Napoli. Den detaljerede udgivelse af Le Antichità di Ercolano ("Antikviteterne fra Herculaneum.") havde en stor indflydelse på den begyndende europæiske neoklassicisme. I det senere 18. århundrede optræder motiver fra Herculaneum mange steder: fra dekorative vægmalerier til kaffekopper.
I et af Herculaneums bygninger kaldet "Augustianernes kollegium" afbildes myten om Herkules. Kulten var tilbedere af de romerske kejsere. Herfra stammer også byens navn, da den er opkaldt efter den græske sagnhelt og gud Herkules (it. Ercole). Kultens medlemmer var også frigivne og rige slaver, hvorfor de så Herkules og kejser Augustus som guder.
De godt bevarede vægmalerier og mosaikker i Herculaneum er lige så godt bevaret som de tilsvarende i Pompeji. Den mest kendte og storslåede villa i Herculaneum kaldes for "Papyrusernes Villa", og den er nu blevet identificeret som residens for Lucius Calpurnius Piso Caesoninus, Julius Cæsars svigerfar. Villaen ligger helt nede ved stranden og dækker fire terrasser, hvoraf én skal have huset biblioteket i Herculaneum. Piso, en litterær mand, som elskede poesi og filosofi var en samlende figur for andre, der holdt af disse to fag. Han byggede et af de fineste biblioteker for sin tid. Skriftruller og papyruser fra villaen er siden 1800-tallet samlet i Nationalbiblioteket i Napoli. Skriftrullerne er forkullede, vædet med vulkansk mudder og trykket sammen, så at kun et fåtal af skriftrullerne kan læses. Med teknologi fra NASA har man nu kunnet læse brudstykker af de ødelagte skriftruller. Infrarødt lys har bidraget til at finde frem til blækket på skriftrullerne. Indtil videre har forskerne kun fået oversat græske tekster, men man regner med, at den endnu ikke udforskede del af biblioteket indeholder latinske skriftruller.
Udgravningsområderne er optaget på Unescos liste over Verdenskulturarv.
