Grimsvötn er søer og en vulkan beliggende i Nationalparken Vatnajökull, Suðurland i det sydøstlige Island. Vulkanen ligger i den nordvestlige ende af gletsjeren Vatnajökull og er dækket af en iskappe. Søerne ligger 1.450 meter over havet og under dem er vulkanens magmakammer. Grimsvötn er en af de mest aktive vulkaner i Island.
Under Vatnajökulls ca. 8300 km² store gletsjerskjold befinder der sig flere store vulkancentre. Bárðarbunga og Grímsvötn er de mest kendte af dem. I randen af centralvulkanens hovedcaldera ligger det 1.725 m høje bjerg Grímsfjall, som er danner centralvulkanens højeste punktder.
Centralvulkanen består af forskellige calderaer og en gletsjer sø i hovedcalderaet, der på grund af af den geotermiske varmekilde i undergrunden ikke fryser til. På grund af den vulkanske aktivitet stiger vandspejlet hvert 5 til 10 år, som tømmer søen og der opstår jøkelløb som løber ned i de lavliggende sandområder.
Den nyeste forskning regner også Laki-kraterne til dette vulkansystem.
Grímsvötn har et sprækkesystem som går diagonalt fra sydvest til nordøst, og det massive udbrud fra Laki 1783-84 var en del af det samme sprækkesystem. Grímsvötn havde også et udbrud på samme tidspunkt som Laki i 1783, men udbruddet på Grímsvötn uddøde først i 1785. På grund af at størstedelen af vulkanen ligger under Vatnajökull, er de fleste udbrud sket under gletsjeren.
Vulkanen udgør ikke nogen reel trussel mod den islandske befolkning, men når den er i udbrud, stiger asken op i 10–12 km højde og kan udgøre en risiko for fly, i værste tilfælde kan et udbrud stoppe hele den nordatlantiske flytrafik.
Grímsvötn-vulkanens indtil nu kendte udbrud begyndte for ca. 8.230 år siden med et kraftigt eksplosivt udbrud. Det mest kendte effusive udbrud fra Laki-krateret i det 18. århundrede havde også forgængere i området. Forskerne har faslagt et udbrud af ukendt styrke som skete for ca. 4500 år siden. Der er også belæg for andre forhistoriske udbrud for ca. 3500, for ca. 2000 år og fra omkring 50 år efter vor tid.
Siden år 1000 har vulkanen ca. været i udbrud 2-3 gange i hvert århundrede. I det 17. århundrede steg udbrudstallet tydeligt, dog kan nye udbrud også lettere tidsbestemmes, blandt andet på grund af at Vulkansk aske|tefra- og lavalagene ikke er så meget overdækkes af andre lag.
En stor del af Grímsvotn-vulkanens ca. 60 kendte udbrud i de sidste 800 år er forløbet med i korte udbrudsperioder i hovedcalderaet.
Først 1934 kunne man i nær afstand iagtage de første udbrud, selvom man allerede i århundrerne før fra en lang afstand bemærkede askenedfaldet og udbrudssøjlen.. I de sidste 30 år kender man også kraterets placering. Udbrudsstederne fra 1934, 1983 og 1998 befinder sig ca. på de samme steder, under det vestlige Svíahnjúkur og under nordsiden af Grímsfjall. Bjergets nordside hæver sig stejlt 200-300 m over isdækket, der dækker den underliggende gletschersø. Bjergsiden består af palagonit og danner samtidig sydranden af Grímsvötns hovedkrater. Men udbrudsstedet fra 2004 befinder sig et andet stedt, nemlig i den sydvestlige del af gletsjersøen, ca. 2 km mod vest. Ved udbruddene i det 19. århundrede befandt nogle af kraterne sig på dette sted..
1996 blev den islandske hovedringvej med flere store broer skyllet bort ved et voldsomt jøkelløb fra nabovulkanen Bárðarbunga.
Et udbrud som varede ca. en uge begyndte ved Grímsvötn den 28. december 1998, men det resulterede ikke i de såkaldte jøkelløb, som er en pludselig oversvømmelse fra en gletsjer. Vulkansk aske fra udbruddet forårsagede kun midlertidige problemer for flytrafikken til og fra Island.
I november 2004 kom der et nyt udbrud som igen varede ca. en uge. Dette udbrud førte heller ikke til jøkelløb.
I november 2010 måltes der øget aktivitet i vulkanen og Grimsvötns seneste udbrud begyndte den 21. maj 2011 kl. 19.25 (lokal tid). Der blev oprettet et lokalt flyveforbud på 220 km i alle retninger fra vulkanen.
Vulkanudbrud under gletsjerne medfører nogle gange de såkaldte jøkelløb. Udbrudene smelter så meget is at Grímsvötns caldera, der er næsten 30 km² stor, bliver fyldt med vand og trykket fra vandet løfter isen hvorved der frigøres store mængder af vand på meget kort tid, der bliver til floder der løber mod havet. Derfor bliver der hele tiden holdt øje med Grímsvötns caldera. Da der var et stort udbrud i 1996 vidste geologerne i forvejen at der ville komme et jøkelløb. Det skete først flere uger efter vulkanudbruddet var færdigt, men fordi man har et overvågningssystem nåede man at lukke ringvejen inden vandet kom. Broer og en del af vejen blev skyllet væk men ingen mennesker kom til skade.
Sommeren 2004 fandt forskere bakterier i Grímsvötn indsøernes vand under gletsjeren. Det var første gang der er blevet fundet bakterier i indsøer under gletsjere. På grund af den geotermiske varme fryser indsøerne aldrig helt. Bakterierne er også i stand til at overleve på små mængder af ilt.
har medier relateret til: |