Camber Castle, tidligere kendt som Winchelsea Castle, er et Device Fort fra 1500-tallet, det blev bygget tæt ved Rye af kong Henrik 8. for at beskytte Sussex' kystlinje mod angreb fra franskmændene. Det første forskansninger på stedet var et lille rundt artilleritårn. I 1539 fik yderligere spændinger mellem England og Frankrig Henrik til at gentænke sine forsvarplaner for kysten, og Camber Castle blev genopbygget og udvidet over de næste år under ledelse af ingeniøren Stefan von Haschenperg fra Mähren. Dette var ikke tilfredsstillende, og der blev derfor udført yderligere forbedringer fra 1542 til 1543. Resultatet var en stort koncentrisk artillerifæstning med en centralt keep med fire cirkulære bastion€r omkring, og en cirkulær bastion ved indgangen opført i sten og mursten
Den endelige borg blev oprindeligt udstyret med 28 messing- og jernkanoner og en garnison på 28 mand under ledelse af en kaptajn. Det var muligvis i brug i 1545 da en fransk flåde angreb kysten, men det var kun i brug i kort tid. Camber og de omkringliggende havne begyndte at bliver fyldt op af sand og andet og blev derfor ubrugelige at lægge til kaj i. Kystlinjen kom også længere og længere ud, hvilket resulterede i, at Camber Castle til sidst lå langt inde i landet. Yderligere blev borgen afløst af nye europæiske militærdesign selv før den stod færdig, og freden med frankrig senere i århundrede mindskede nødvendigheden betragteligt. Fæstningen forblev i brug frem til 1637, hvor den blev lukket af Charles 1.. Ved udbruddet af den engelske borgerkrig i 1642 blev mange af befæstningerne fjernet af rundhovederne for at forhindre kavalererne i at bruge dem.
Ruinerne blev et populært sted for picnicer i 1700- og 1800-tallet, og blev malet af J.M.W. Turner. Planer om at genopbygge borgen som et Matellotårn eller som et klubhus for en lokal golfbane blev aldrig udført. Området blev brugt under anden verdenskrig. Den arkæologiske interesse for stedet øgedes efter krigen og i 1967 begyndte staten langsomt at renovere det. I 1977 blev det købt fra de private ejere. I 1970'erne og 1980'erne var der flere arkæologiske udgravninger. Det drives i dag af English Heritage som genåbnede det efter omfattende renoveringer mellem 1968 og 1994 og er åbent for offentligheden. Det er en listed building af første grad.