Bohus fæstning (norsk: Båhus festning) (oprindelig Bagahus efter Bagaholmen som den ligger på, derefter Bahus) er en fæstningsruin beliggende på en 40 meter høj klippe på Bagaholmen i Göta älvs nordre udløb Nordre älv, ved Kungälv i Sverige. Fæstningen har givet navn til landskapet Bohuslän.
Den norske konge Håkon 5. Magnusson startede byggeriet af fæstningen i 1308 for at overvinde Ragnhildsholms fæstning i nærheden, som den svenske hertug Erik af Södermanland havde i sin magt. «Huset» (fæstningen), som til at begynde med var af træ, blev efterhånden kraftigt forstærket med sten og blev med tiden et af Nordens stærkeste fæstningsværker. Borgen som dengang kontrollerede grænseelven mellem Norge og Sverige, Göta älven, blev snart et af Norges vigtigste. Bagaholm - holmen hvor fæstningen ligger - var oprindelig et tingsted for Vikens lagdømme. Høvedsmanden på Bohus styrede først den sydlige og senere også nordlige del af det landskap, som efterhånden fik navnet efter borgen, Bohuslen.
Bohus kom til at få en stor rolle for begge naborigernes forhold til hinanden, fredelige såvel som fjendtlige. På Bohus trådte det norske rigsråd sammen i 1331 for at erklære Magnus Eriksson myndig. Der blev hans søn Håkon 6. Magnusson hyllet i 1344 som Norges konge, og der modtok Håkons enke dronning Margrete i 1388 de svenske stormænds tilbud om Sveriges krone. Året efter blev den svenske konge Albrecht af Mecklenburg afsat og sat i fangeskab på fæstningen. På Bohus blev den svenske stormand Karl Knutsson Bonde udråbt til norsk konge 1449. 1455-56 var slottet et trygt tilflugtssted for danskere og nordmænd under den svenske anfører Tord Bonde.
Fæstningen er blevet belejret hele 14 gange, men aldrig indtaget af fjendtlige styrker. I 1400-tallet blev den regnet for Norges stærkeste fæstning. Den havde fire høje hjørnetårne og en sammenhængende, tre meter bred ringmur som lå tilpasset i terrænet i en højde af 8 til 12 meter. Første gang borgen blev belejret var i 1482. Den danske adelsmand Jørgen Lauritssøn, som var høvedsmand på fæstningen, nægtede at overgive borgen til Det norske riksråd i forbindelse med valget af ny konge. Christian 2. belejrede den i 1531 og svenskerne forsøgte fem gange i løbet af Den Nordiske Syvårskrig (1563-70) at storme fæstningen. Det længste de kom var i marts 1566, da det efter flere forsøg, lykkedes Nils Boije og Nils Sture med 250 soldater, at indtage et af hovedtårnene, som kaldes «Fars hatt». Det fungerede imidlertid som krudtkammer, og idet tårnet blev indtaget, blev tårn og soldater sprængt i luften.
Under belejringen blev borgen påført store skader, men blev hurtig genopbygget som en mere tidssvarende renæssanceborg. Forbedringer og tilbygninger fortsatte i 1595 og 1605 samt i 1645, da svenskene under Torstenson-krigen beskød borgen. Fæstningen fik en slotspræget borgkærne med tre formede tårntage og høje omgivende murbastioner. Det sydvestlige tårntag hed «Mors hue», og et firkantet tårn i det nordvestlige hjørne blev kaldt «Fars hatt». Midt på den vestlige side rejste «det røde tårn» sig, hvor kirken lå. Set udefra var fæstningen bygget som en uregelmæssig syvkant. Sådan så Bohus ud da det kom i svensk eje ved Freden i Roskilde i 1658 og Karl 10. Gustav holdt sit indtog der den 30. marts.
Under den Skånske Krig kom fæstningen igen under en sidste belejring, den vanskeligste af alle. Den varede i næsten to måneder (25. maj-22. juli 1678). Belejrerne var over 10.000 nordmænd under Ulrik Frederik Gyldenløve Beskydningen var intens, 20.000 – 30.000 kanonkugler, 2.265 bomber, 161 glødende kugler, 600 granater og 79 kurve med håndgranater blev affyret mod borgen. Den ville nok have overgivet sig hvis ikke G.O. Stenbock var kommet til undsætning. Omkring 1.000 norske soldater mistede livet under forsøgene, mens de svenske tab var på nogle hundrede. Festningen blev på ny udbygget og var frem til 1700 residens for Bohusläns landshøvding, men mistede meget af sin militære betydning da den ikke længere var grænsefæstning. Under Karl XIIs regering blev administrationen af Bohuslen flyttet til Göteborg. Han lod også kanonerne flytte til Sundsborg (ved Svinesund), hvor han anlagde et «stærkt grænseværn mod Norge». Efter hans død fik Bohus sin bestykning tilbage.
Efter dette blev fæstningen en tid benyttet som fængsel. Borgens mest kendte fange var pietisten og prædikanten Thomas Leopold som sad fængslet i flere perioder, totalt 42 år, hvoraf de 32 på Bohus, for sin tro, der efter den tids norm var vranglære. I 1789 var Sverige i økonomiske vanskeligheder, og Kungälvs indbyggere fik da ret til at tage byggesten derfra; i den forbindelse blev det besluttet at fæstningen skulle nedrives. Det eneste som blev sparet var tårnet «Fars hatt». Ødelæggelserne blev standset i 1796, men Kungälvs indbyggere fik allerede året efter på ny ret til at forsyne sig med sten. I 1800-tallet forsøgte man at ombygge «Fars hatt» til en mølle indtil Karl 14. Johan satte en stopper for videre ødelæggelser i 1838. Omfattende udgravnings- og konserveringsarbejde blev udført i årene 1898 til 1904. I 1934 blev et omfattende renoveringsarbejde påbegyndt, og blandt andet opførte man hovedporten igen.
I dag er der offentlig adgang til Bohus fæstning mellem april og september, og den er et populært turistmål i sommersæsonen. Blandt meget andet kan Thomas Leopolds celle besøges.
I 2008 skal fæstningens 700-årsjubilæum fejres.
