Århus Domkirke (Sct. Clemens Kirke) beliggende ved Store Torv og Bispetorv i Århus Centrum er hovedkirke i Århus Stift. Kirken har omkring 1200 siddepladser, og bygningen der er den længste og højeste kirkebygning i Danmark er 93 meter lang, og tårnet er 96 meter højt.
Den første kendte Århus-biskop, Reginbrand, nævnes i året 948. Han har uden tvivl haft en trækirke til rådighed i vikingebyen Ārōs (Århus). Man antager, at denne trækirke har ligget samme sted, hvor man engang i 1000-tallet opførte byens første domkirke i sten, nemlig stedet hvor den nuværende Vor Frue Kirke ligger i dag. Den i 1956 genfundne krypt under Vor Frue Kirke menes at være en rest af denne første domkirke i sten.
Byggeriet af den nuværende Århus Domkirke påbegyndtes i 1190'erne. Stedet lå dengang meget tæt på standen ned til Århus-bugten. Ifølge traditionen var det på dette sted, at den lokale helgen, kongesønnen Niels den Hellige, blev begravet i et trækapel ved hans død i 1180. Men kort tid efter indledtes altså opførelsen af en ny kirke på stedet. Den blev udformet som en treskibet romansk basilika med to aldrig fuldførte tårne mod vest. De tværstillede korsarme var usædvanligt lange. Sideskibene stod i forbindelse med det meget meget højere midterskib ved seks rundbuede arkader. Koret var et komplekst bygværk med apsider, kortårne og korkapeller. Af alt dette er kun kapellerne i behold i dag, hvoraf sydkapellet er det smukkeste. Byggematerialet var munkesten, og det er et af de ældste teglstensbyggerier i Jylland. Den første bygherre var biskoppen Peder Vognsen, men byggeriet fortsatte under hans efterfølgere, og man antager at byggeriet i første omgang var afsluttet omkring år 1300. Den nye kirke, der lå ved havet, blev passende viet til de søfarendes skytshelgen Sankt Clemens.
År 1330 udbrød der brand i kirken, der ødelagde tagkonstruktionen. I hovedtræk stod kirken dog urørt som en romansk korsarmskirke indtil ca. år 1420, hvor man indledte en kraftig ombygning, der skulle gøre den til en gotisk katedral. I første omgang byggedes der nye kapeller mod vest, samt der lagdes fundamentet til et kraftigt vestvendt tårn. Senere i århundredet, under biskoppen Jens Iversen Lange, fik kirken så nogenlunde sit nuværende udseende. Koret blev fuldstændig ombygget til gotisk højkor i årene 1467-1471. Det blev fire fag langt, og er bygget i skibets fulde bredde. Det har et fantastisk lysindfald, da det i alle fag, samt i den tresidende afsluting mod øst har høje pragtfulde gotiske vinduer. På korets sider ses to runde trappetårne, der alene har haft æstetiske formål. Cirka 1477 blev vesttårnet fuldført. Omtrendt samtidig indbyggedes hvælvinger i skibet, mens korsarmenes og korsskæringens hvælvinger er fra engang i 1480'erne. Ca. 1480 var kirken var byggeriet afsluttet. På trods af en byggeperiode på over 300 år er resultatet forbavsende helstøbt.
Domkirken blev man dog ved med at ændre på gennem tiderne. Arkitekten N. H. Rieman lod i 1700-tallet spirene på kirkens tårne udskifte med ganske morsomme løgkupler, som dog ikke just klædte bygningen. Andre forandringer skete også, hvorfor i årene 1877-1882 foretog en gennemgribende og hårdhændet restaurering, der skulle forsøge at føre kirken tilbage til sit udseende fra ca. 1500. Først da de mere kompetente arkitekter Hack Kampmann og Mogens Clemmensen ledte de videre byggearbejder, fik kirken endelig sin gamle pragt tilbage. Den var under ledelse af sidstnævnte, at man i 1930'erne genopsatte de kamtakkede gavle på koret og korsarmene, samt byggede det 96 meter høje spir på tårnet.
Kirkens altertavle er af høj kunstnerisk kvalitet. Den er den største af sin art i Danmark og er særdeles velbevaret. Den er fremstillet på Bernt Notkes værksted i Lübeck i sidste halvdel af 1470'erne (den er indviet 1479). Det er en fløjaltertavle, der vendes tre gange i løbet af kirkeåret. Festsiden, som er den gyldne side, ses fra Julemorgen til Askeonsdag. Fastesiden er fremme fra Askeonsdag til Påskemorgen, hvor så festsiden atter bliver vist, indtil indtil første søndag i Advent, hvor man vender denden sidste side frem, Adventsiden. Den ses til og med Juleaften.
På festsiden ses apostelfigurer. Judas Thaddæus holder en posebog med bæreknude i sin højre hånd, Filip har en posebog med bæreknude hængende fra bæltet, og Thomas har en posebog, der ikke er forlænget i ryggen, hængende på sin højre arm. Matthæus har en bog hængende i en rem fra bæltet, der ikke kan kaldes en egentlig posebog.
Kirkens prædikestol er dateret 1588. Den er et pragtfuldt renæssancearbejde, skåret i egetræ. Man har tilskrevet den nederlandske snedker Mikkel van Groningen, der boede i Hornslet, hvor han arbejdede for Rosenkrantz-slægten på Rosenholm.
Prædikestolens ni relieffer er hentet både i Det Gamle og Nye Testamente. Først ser man Syndefaldet, dernæst Marias bebudelse, Jesu fødsel, Jesu dåb og Indstiftelsen af nadveren. Yderligere følger Korsfæstelsen, Opstandelsen, Pinseunderet og til sidst Dommedag.
Døbefonten er ligesom altertavlen skænket af Jens Iversen Lange. Den er udført i Flensborg i 1481 af klokkestøberen Peter Hansen. Materialet er malm. Kummen bærer af de fire evangelister, udformet som deres dyresymboler; Markus-løven, Matthæus-englen, Lukas-oksen og Johannes-ørnen. På selve kummen er der relieffer med forskellige hellige personer.
Der findes tre orgler i Domkirken; Hovedorglet på 89 stemmer, Kororglet på 23 stemmer, samt et flytbart Orgelpositiv på 4 stemmer.
Hovedorglet er oprindeligt bygget af Lambert Daniel Kastens i 1730, men ombygget og udvidet i flere omgange. De mest omfattende ombygninger fandt sted i 1876 af orgelbyggeren J. A. Demant, samt i 1927-29, 1958 og 1981-83 af orgelbyggeriet Frobenius. Orglet er med sine 89 stemmer Danmarks største kirkeorgel.